KERTEMINDE: Indholdet i en skål i køkkenet hjemme hos en patient i hjemmeplejen i Kerteminde blev medvirkende årsag til et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
I skålen fandt tilsynet mere end 100 tabletter af forskellig slags blandet sammen med blandt andet cigaretter. Det var forskellige præparater, både i blisterpakninger og løse tabletter. Der blev også fundet et præparat i et skab med malerpensler.
Tilsynet konstaterede ved stikprøver også præparater, hvor det korrekte handelsnavn ikke fremgik af medicinlisten, at der blev opbevaret aktuel medicin sammen med ikke-aktuel medicin - og beholdere til både øjendråber og insulin, der var brudt, uden at datoen fremgik, som den skal.
Af tilsynsrapporten fremgår også, at de sundhedsfaglige beskrivelser af patienters problemstillinger var mangelfulde, at det ikke var muligt at få overblik over patientens sygdomme og funktionsnedsættelser, ligesom aftaler med ansvarlige læger ikke fremgik.
Der var heller ikke styr på indhentet samtykke før lægekontakt, så alt i alt førte det til et påbud, så der kommer styr på det hele for alle nyvisiterede fremover, og for alle patienter, der aktuelt er i behandling.
Tilsynet fra styrelsen var varslet og kom i stand udvalgt ved en tilfældig stikprøve.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.