dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Lemvig vil undersøge madsamarbejde med nabokommune

KORT NYT21. FEB 2024 14.15

LEMVIG / HOLSTEBRO / STRUER: Skal der laves et større samarbejde mellem Holstebro, Struer og Lemvig om madproduktion til plejehjem og visiterede borgere? Det ser social- og sundhedsudvalget i Lemvig nærmere på, oplyser Dagbladet Holstebro.

Ifølge et notat fra social- og sundhedsforvaltningen har alle tre kommuner et underskud på madproduktion, da omkostningerne er større end borgernes egenbetaling. Det skyldes blandt andet, at produktionen af diætkost koster mange ressourcer og er med til at presse prisen op.

I oplægget er der lagt op til, at centralkøkkenet i Lemvig skal stå for en eventuel fælles produktion af mad til de to eller tre kommuner. Det skyldes, at køkkenerne i Struer og Holstebro står over for en renovering inden for de kommende fem år, mens der i Lemvig er kapacitet til at udvide. Der er både mulighed for et fælleskommunalt selskab og et fælles udbud.

ka

 
 
 
 
 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.