Der er brug for et behandlingsråd i sundhedsvæsenet. Det skal prioritere, om en ny og dyr behandling skal tages i brug. Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med Mandag Morgen.
Meldingen kommer, mens regeringen og Dansk Folkeparti forsøger at blive enige om en sundhedsreform, som ifølge parterne skal fremtidssikre det danske sundhedsvæsen i mange år.
Løkke siger, at han ikke er helt 'nede i detaljerne', når det kommer til, hvilke retningslinjer et behandlingsråd skal have. Men han mener, at det skal minde om Medicinrådet, som allerede findes i dag. Medicinrådet vurderer ny sygehusmedicin i forhold til omkostninger.
Etableringen af et behandlingsråd møder opbakning. Både politisk og blandt eksperter. Tidligere har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet eksempelvis udtalt sig positivt omkring et behandlingsråd.
Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) bekræfter, at det fortsat er tilfældet, selvom hun i lighed med Løkke endnu ikke ved, hvordan et behandlingsråd konkret skal fungere.
Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter, bakker op om et idéen. Men principperne bag skal ikke være de samme som i Medicinrådet, mener han. Det skal være politikere, der træffer de endelige beslutninger.
- Vi skal passe på med bare at kopiere Medicinrådets tankegang, hvor nogle fagpersoner i virkeligheden vurderer, hvornår noget er for dyrt.
- Vi ser gerne, at vi har et bredt sammensat behandlingsråd med nogle forskellige kompetencer, der vurderer forskellige teknologier og rådgiver politikerne om, hvorvidt teknologien skal indføres, eller om pengene skal bruges på en anden måde, siger Freil.
Nødvendigt med åbenhed
Det Etiske Råd anbefalede så sent som sidste år, at der blev oprettet et behandlingsråd i det danske sundhedsvæsen. Eksempelvis vurderer Det Etiske Råd, at kræft- og hjerteområdet prioriteres højt i forhold til KOL- og skizofrenipatienter, som ellers også har en alvorlig sygdom med høj dødelighed.
Gorm Greisen stod som daværende formand for Det Etiske Råd i spidsen for anbefalingen af et behandlingsråd. Han kalder det for afgørende, at patienterne kan se, hvem der træffer beslutningerne. Og at der er tillid til, at processen har været fair.
- Vi er nødt til at blive bedre til at undersøge, hvad der virker, og holde op med at gøre det, der ikke virker. Og så mener jeg, at det er en god idé, hvis prioriteringerne i sundhedsvæsenet i højere grad bliver delt med det politiske niveau, siger Greisen.
Hos Lægeforeningen er formand Andreas Rudkjøbing enig i, at der er for stor ulighed mellem patientgrupperne.
- Det mest tydelige eksempel er psykiatrien, hvor vi oplever, at der slet ikke er ressourcer til at tilbyde alle patienter en god og ordentlig behandling, siger Rudkjøbing.
Det forventes, at regeringen inden for de næste par uger vil lave en aftale med DF om en sundhedsreformen. Den vil i givet fald fungere som et fælles valgoplæg fra blå blok forud for det kommende folketingsvalg. Det skal finde sted senest 17. juni.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
