Halvt så mange stofmisbrugere kommer i stoffri døgnbehandling som tidligere. På fem år er antallet faldet fra 1.419 i 2008 til 716 i 2012. Det fremgår af en ny rapport fra Center for Rusmiddelsforskning på Aarhus Universitet. Ifølge Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, lægger kommunerne større vægt på ambulant behandling og dagbehandling, fordi ikke alle stofmisbrugere profiterer af døgnbehandling.
- De fleste undersøgelser viser, at der ikke er en bedre effekt af døgnbehandling end af ambulant- og dagbehandling. Det betyder, at kommunerne er blevet mere skarpe på, hvem de sender i døgnbehandling, siger han til kl.dk.
Ifølge tal fra Sundsstyrelsen er antallet af stofmisbrugere steget fra ca. 27.000 i 2006 til 33.000 i 2010. Rapporten viser, at antallet af opioidafhængige - fx heroinmisbrugere - er faldet markant de senere år. I stedet er der kommet flere afhængige af mildere stoffer som kokain og hash. Det vil sandsynligvis betyde, at der er færre stofmisbrugere, der har behov for at komme i døgnbehandling, mener Thomas Adelskov.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.