NORDJYLLAND: En lidt for flink nu pensioneret lægesekretær fra Thy er idømt 40 dages betinget fængsel uden vilkår om samfundstjeneste for i en række tilfælde at have fornyet patienters recepter uden at ulejlige nogen af lægerne i den klinik hvor hun var ansat, skriver Nordjyske. Det er en overtrædelse af autorisationsloven, og det var hendes arbejdsgiver, der anmeldte hende for det.
Sagen er kørt som en tilståelsessag. Straffen betegnes som mild, begrundet i at der udelukkende var tale om fornyelse af allerede ordineret medicin, dels at lægesekretæren ikke havde nogen personlig vinding ved at gøre, som hun gjorde.
Hendes forklaring gik blandt andet på, at arbejdspresset og patientunderlaget var stort, og at lægerne i perioder kunne være svære at få fat på. Patienterne kunne risikere, at de ikke fik medicinen inden for en vis frist på dagen, hvor apoteket kunne nå at bringe den ud.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.