Regeringen lancerer en ny, national handleplan, der skal bremse den voldsomme vækst i resistente bakterier herhjemme, og for første gang lægges der gennem konkrete måltal et loft over, hvor meget antibiotika de praktiserende læger og sygehuslægerne samlet set må udskrive årligt, skriver Jyllands-Posten.
Inden udgangen af 2020 skal næsten hver fjerde antibiotikarecept hos de praktiserende læger være skåret bort, så der maksimalt udskrives 350 antibiotikarecepter pr. 1.000 borgere, og samtidig skal sygehuslægernes brug af såkaldt kritisk vigtige antibiotika reduceres med 10 pct.
- Det er i vores egen interesse, at vi ikke bruger penicillin til små betændelsestilfælde. For det kan gå ud over syge og ældre, svækkede mennesker, hvis vi pludselig ikke kan behandle en lungebetændelse, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
En del af planen handler om, at myndighederne nøje holder øje med antibiotikaforbruget på de enkelte sygehusafdelinger og i de enkelte læge- og tandlægepraksis, at borgerne skal neddrosle deres forventninger om antibiotikabehandling, og at lægerne kan bruge vent og se-recepter, der først må indløses efter nogle dage, hvis infektionen ikke bedres.
Ifølge fagchef, overlæge Brian Kristensen fra Statens Serum Institut er det et paradigmeskifte i resistensindsatsen at lægge loft over antibiotikaforbruget. Og det haster, understreger han. Antallet af danskere, der fx er smittet med den multiresistente VRE-bakterie, er tidoblet på blot fire år.
Ringe effekt
Og at begrænse brugen af antibiotika er bestemt muligt, vurderer Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og læge i København.
- Selv om vi allerede er mådeholdne i Danmark, når det kommer til brugen af antibiotika, så kan vi sænke forbruget endnu mindre.
- Der er kommet studier, der viser, at en del af de sygdomme, vi har givet antibiotika mod tidligere, kan klares uden, og at effekten af antibiotikaene er ekstremt ringe. Det er viden, der er kommet inden for de seneste ti år, siger Anders Beich.
Det drejer sig eksempelvis om mellemørebetændelse hos børn, hvor virkningen af antibiotika er meget lille. Det samme tæller mange andre betændelsessygdomme. Så kan vi gemme antibiotika til grove tilfælde og dem, hvor der er risiko for spredning.
Stemningsskifte
Han fortæller, at han allerede oplever et stemningsskifte hos sine patienter, når det kommer til antibiotika. For ti år siden efterspurgte mange antibiotika, når de havde problemer.
- Budskabet om, at antibiotika også har negative effekter, er ved at bundfælde sig. Tarmfloraen bliver påvirket hver gang, man får en kur. Så forældre er blevet meget mere opmærksomme på, at en antibiotikakur ikke nødvendigvis er lykken. Folk er slet ikke så forhippede på at få det længere, siger Anders Beich.
Derfor kan forbruget også sænkes i Danmark, fordi både patienterne og systemet er klar til det. Og den erfaring og viden, et mindre forbrug vil give, kan bruges til at påvirke hele verdens forhold til antibiotika.
- Jeg mener faktisk, at vi vil kunne gøre en forskel. Vi vil få data for, hvordan det påvirker eksempelvis børn, når de ikke kommer på en antibiotikakur. For vi kan jo se ude i verden, at der er et helt andet forhold til, hvad man skal have antibiotika for, siger Anders Beich.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
