dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Colourbox

Læger advarer: Konflikt kan øge lægemangel

OK13 Nordjyske læger frygter et regeringsindgreb i de strandede overenskomstforhandlinger mellem regioner og PLO. Det vil skræmme læger væk, siger de
18. APR 2013 8.00

NORDJYLLAND: 110 medlemmer af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Nordjylland er gået sammen om en fælles udtalelse i forbindelse med den fastlåste situation i forhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og de praktiserende læger. Lægerne frygter, at et eventuelt regeringsindgreb vil have fatale konsekvenser for lægesituationen i regionen.

'Vi forudser, at rigtig mange patienter - måske op mod 100.000 - efterlades i et tomrum uden sikker adgang til en praktiserende læge, fordi ældre læger vil gå på pension, og yngre læger vil fravælge specialet. Specielt må det forudses, at vilkårene forringes i en grad, så det bliver nødvendigt med personaleafskedigelser, og det vil efterlade de kroniske patienter i en usikker situation uden sammenhæng i kontrol og behandling af deres sygdom,' skriver lægerne, som anser et lovindgreb som 'en sandsynlig mulighed'. 

Forhandlingerne mellem Danske Regioner og PLO er brudt sammen, og regionernes chefforhandler, Jens Stenbæk (V) har flere gange meldt ud, at han vil opsige den nuværende aftale. I det tilfælde vil Sundhedsministeren skulle fremlægge en bekendtgørelse om den videre drift. Og det er altså en sådan situation, som de nordjyske læger frygter.

'Et lovindgreb kan kun ses som et politisk opgør med et unikt dansk familielægesystem, og specielt de nordjyske patienter vil blive taget som gidsler i dette opgør. Praktiserende læger i Region Nordjylland appellerer derfor til alle politikere i Regionen Nordjylland om at besinde sig og søge at løse konflikten gennem forhandling og samarbejde med de praktiserende læger, således som der er en lang tradition for i Danmark,' skriver de 110 læger.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/laeger-advarer-konflikt-kan-oege-laegemangel

GDPR