
Det er vigtigt for os at slå fast, hvad forhandlingerne ikke drejer sig:
- Vi har ikke stillet krav om at overtage styringen i almen praksis.
- Vi har ikke stillet krav om at kunne tvangsflytte eller nedlægge eksisterende praksis.
- Vi ønsker heller ikke at overvåge konsultationer eller at rationere borgernes adgang.
Sådan indleder regionernes overenskomstforhandlere, Jens Stenbæk og Anders Kühnau, et brev til alle landets praktiserende læger.
Længere nede i brevet appelleres der til større indsigt i lægernes arbejde:
'Der er i disse tider begrænsede ressourcer i samfundet, og hele den offentlige sektor er underlagt skrappe økonomiske krav. Vi har derfor i regionerne brug for budgetsikkerhed i almen praksis. Og vi appellerer fra regionernes side til, at I som praktiserende læger tager medansvar på linje med jeres kolleger på sygehusene og i andre dele af den offentlige sektor.
Det er generelt vigtigt, at regionerne og Sundhedsstyrelsen får bedre indblik i det arbejde, der udføres i almen praksis, og at data om patienterne kan deles på tværs af sundhedsvæsenet og udnyttes til at udvikle kvaliteten af det samlede tilbud til patienterne. Vi er helt enkelt nødt til at have jer praktiserende læger med i kvalitetsarbejdet.'
Læs hele brevet her.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.