Aalborg, Nyborg, Odense og Roskilde kommuner afprøvede i 2014 og 2015 et otte-ugers kursusforløb for pårørende til demente og evalueringen viser nu, at det er lykkedes at øge trivslen og mindske den psykiske belastning hos de pårørende.
Kursusforløbet blev afprøvet på to pårørendemålgrupper: ægtefæller og voksne børn til personer med en demenssygdom og formålet var, at give de pårørende viden om demens og redskaber til anerkendende kommunikation med deres familiemedlem eller partner med demens.
Derudover var der fokus på det at være pårørende og hvordan man får en god hverdag og håndterer rollen som pårørende.
- Demens er en sygdom, der hele tiden udvikler sig og ikke bedres. Derfor er det vigtigt, at de pårørende er opmærksomme på, om de selv kommer til at mistrives af at passe på deres nærmeste. Kursets resultater viser, at det hjælper at have redskaber til at håndtere situationen og kan være med til at mindske belastningen for de pårørende, siger projketleder i Sundhedsstyrelsen, Sara Louise Rose.
Sundhedsstyrelsen står bag projektet, der var en del af den tidligere demenshandlingsplan fra 2010, og styrelsen har i forlængelse af evalueringen udgivet et inspirationsmateriale, der skal hjælpe og støtte kommuner, der ønsker at gennemføre lignende kurser for pårørende.
I materialet kan man både læse mere om de teoretiske overvejelser bag kurset, og få helt konkrete råd til, hvad der er værd at overveje, hvis man skal holde tilsvarende kurser for pårørende til mennesker med demens.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.