
NORDJYLLAND: En ny almennyttig fond, "Kulturkraft:Nord", er etableret med det formål at støtte Aalborg Universitetshospital i at inddrage både kunst og kultur som en del af sundhedsindsatsen.
Fonden, der skal fokusere på patientnær kunst og kultur, har en ambition om at få kunsten indarbejdet i alt fra fællesområderne til sengestuerne. Fællesnævneren for de kommende tiltag er, at de skal understøtte behandlingen og skabe et beroligende og professionelt miljø.
I spidsen for fonden står advokat Anders Hjulmand, der er fondens formand. Han ser gode muligheder for at samle støtte til visionen om at gøre hospitalets kunstneriske udtryk til et nyt vartegn. Både i den danske sundhedssektor og uden for landets grænser:
- Vi har allerede modtaget positive tilkendegivelser fra mulige donorer, der bakker op om formålet. De har også bemærket, at fonden har et højt ambitionsniveau, og at vi tilstræber kunst og kultur af høj standard, siger han.
Tiltaget omfatter både ny og gammel kunst. Strategien bygger nemlig også på principper om bæredygtighed. Derfor genbruges så meget som muligt af den eksisterende kunst fra de nuværende matrikler - det vil sige Sygehus Nord og Sygehus Syd, der dog delvis skal være i brug som hospital i flere år endnu.
Kulturkraft:Nord
- Bag Kulturkraft:Nord står Melsen Fonden, OTK Holding A/S og Hejlskovbjerg Holding ApS.
- Fondens midler består af en grundkapital på 1 million kr. og en disponibel kapital på 1,5 millioner kr. i de første tre år. Derudover forventer bestyrelsen at skaffe midler fra donationer, arv og målrettet fundraising.
- Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen er som næstformand i fonden bindeled til hospitalet.
Kilde: Region Nordjylland
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.