Kritik af pengestrøm fra medicinindustrien til patientforeninger

Flere og flere millioner flyder hvert år fra medicinalselskabernes pengekasse over til patientforeningerne, skriver Finans. Og det er problematisk, fordi økonomi påvirker adfærd, og foreningerne dermed kan komme til at tale medicinalselskabernes sag frem for uafhængigt at varetage patienternes interesser, mener både en ekspert og foreningen Danske Patienter.

- Forskning viser, at man ikke kan have et samarbejde med medicinalindustrien af finansiel karakter, uden at man bliver påvirket af det, siger John Brodersen, professor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og Region Sjælland, til Finans.

I 2016 kastede Lægemiddelindustriforeningens (Lif) medlemmer 14,6 mio. kr. efter de danske patientforeninger, en stigning på over 60 pct. på to år. Pengene bruges til alt fra udvikling af apps til afholdelse af debatter på Folkemødet.

Kritikken af medicinalselskabernes sponsorater af foreningerne skyldes frygten for, at man kan komme i tvivl om, hvilken sag patientforeningerne taler over for f.eks. politikerne.

Hos brancheorganisationen Danske Patienter, der repræsenterer 82 af de i alt flere end 200 patientforeninger, er direktør Morten Freil langtfra begejstret.

- Alene mistanken om, at patientforeninger er i lommen på industrien, er et stort problem, fordi det kan være med til at undergrave deres troværdighed over for f.eks. politikere, siger Morten Freil.

I patientforeningen Lyle, som repræsenterer patienter med f.eks. lymfekræft og leukæmi, er man helt afhængig af medicinalindustriens sponsorater.

- Hvis vi skulle nøjes med det sponsorat, vi ellers får, så kunne vi ikke lave de aktiviteter, som vi gør, siger Rita O. Christensen, formand for Lyle, til Finans.

ka