SJÆLLAND: Med en treårig indsats arbejder Region Sjælland på at sikre de rette kompetencer nu og i fremtiden. Det har den gjort med projektet Brug af flere faggrupper, og det er en succes.
Konkret har regionen blandt andet arbejdet målrettet med at identificere og udvikle de kompetencer, der allerede findes i virksomheden, så de udnyttes bedst muligt. Det har man for eksempel gjort ved, at inddrage terapeuter og farmakonomer i en daglig opgaveløsning og på den måde frigive sygeplejefaglige kompetencer til sygeplejefaglige opgaver. På den måde har man udviklet kompetencerne og brugt dem på nye måder.
- Regionens medarbejdere og ledere har gjort en stor og kreativ indsats, også i en situation, hvor der er mangel på visse faggrupper i sundhedsvæsnet. De finder nye veje og innovative løsninger, der betyder at vores dygtige medarbejdere får plads til at bruge det, de kan. Og det er til gavn for både borgere og patienter, men også medarbejderne. Vi har oplevet, at de udvikler sig og blomstrer inden for deres fagligheder, når de er en del af indsatsen med brugen af flere faggrupper i opgaveløsningen, siger udvalgsformand Gitte Simoni (DF).
Det arbejde har resulteret i en række konkrete tiltag på regionens sygehuse og i psykiatrien, som nu deles på tværs. Fx er det kommet frem, at der kan være organisatoriske, kulturelle eller strukturelle udfordringer, der står i vejen for at komme i gang. Dem er man nnu opmærksom på at fjerne, inden der sættes gang i nye samarbejder og processer.
Og der bliver plads til fortsat udvkling af indsatsen. Der er nemlig fleksibel brug af faggrupper på dagsordenen igen med på budgettet for 2021, oplyser regionen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.