Psykiatriplan:
Kommunerne er primus motor i indsats for børn og unge

I den netop vedtagne ti-årsplan for psykiatrien - med 500 mio. kr. årligt til forbedringer - inddrages kommunerne især i den ene af fem prioriterede indsatser, nemlig i opbygningen af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel.

Præcis hvordan rammerne for tilbuddene bliver, skal nu beskrives nærmere i et fagligt samarbejde, der bl.a. inddrager KL og Danske Regioner, ligesom en ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner også skal falde på plads.

- I kommunerne er vi klar til at løfte opgaven, men rammerne skal selvfølgelig være ordentlige. Dels skal vi have mulighed til at tilrettelægge et tilbud, der giver mening lokalt – så længe kvaliteten naturligvis er lige høj alle steder. Og dels skal der følge nok ressourcer med, så kommunerne har mulighed for at løfte den nye opgave, siger formanden for Socialudvalget i KL, Ulrik Wilbek (V).

Ifølge det faglige oplæg, som psykiatriplanen følger, så skal de kommende tilbud tage udgangspunkt i bl.a. de faglige anbefalinger og erfaringer fra kommunernes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og i evalueringen af kommunalt forebyggende enheder til unge i mistrivsel, projekt "Sammen på sporet".

Hurtig indsats og forebyggelse

Der lægges op til, at de kommende tilbud skal kunne udrede og give lettere behandlingstilbud uden for den egentlige behandlingspsykiatri. Måden, det kan ske på, er bl.a. ved fokus på en smidigere deling af nødvendige oplysninger mellem kommuner, almen praksis, børne- og ungdomspsykiatrien og civilsamfundet.

Nogle af de tilbud fra civilsamfundet, der nævnes i det faglige oplæg, er det arbejde, der gøres i fx Ungdommens Røde Kors, Headspace og Tuba.

Når det gælder om at forebygge mistrivsel og psykiske lidelser, så skal der trækkes på erfaringer fra grundskolen, og det foreslås at udvikle og afprøve nye værktøjer, hvor lærerne skal kunne genkende begyndende mistrivsel og få forståelse for tidlige symptomer på psykisk lidelse.

I forhold til at måle effekten af den nye indsats skal der, også i et samarbejde mellem KL og Danske Regioner, udarbejdes en monitoreringsmodel.

Økonomien til denne ene ud af i alt fem indsatsområder er i 2023 100 mio. kr. og stigende frem til 2026, hvor beløbet er på 250 mio. Herefter er der årligt afsat 250 mio. kr. - plus 16 mio. til at udarbejde rammerne og starte den nye model op i kommunerne.

Her-og-nu-pakke i regionerne

I et andet af psykiatriplanens fem områder, en styrket indsats til mennesker med svær grad af psykisk lidelse, er der i det faglige oplæg indsatser for børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser, der går på tværs af sundheds- og socialområdet. 

Et tiltag skal fokusere på forløbsbeskrivelser, så man kan sikre ensartethed og høj kvalitet i udredningen i hele landet. Det skal give den rette indsats på det rette tidspunkt i forløb, der går på tværs af sektorer. Forløbene skal kunne udmøntes i kommuner og regioner inden for den aftalte ramme i Finansloven for 2023.

Til en særlig her-og-nu-kapacitetspakke i den regionale psykiatri i 2023 bruges der 77,2 mio. kr, der skønnes at give mulighed for at ansætte 100 årsværk, der har det, man kalder "patientrettede funktioner."

Derudover nævnes der i planen bl.a. en bedre overgang for borgere i botilbud, der udskrives fra psykiatrien, og en forsøgsordning med fleksible pladser i kommunerne, der skal afhjælpe, at patienter udskrives "til gaden".

For lidt til socialpsykiatrien

I forhold til socialpsykiatrien er der i 2023 afsat 42,8, mio. til øget kompetenceudvikling og støtte i eget hjem efter udskrivelse. Her nævnes fx særligt fokus på sosu-hjælpere og -assistenter og medhjælpere uden formel uddannelse.

Men når det gælder et egentligt kvalitetsløft i socialpsykiatrien, så mener KL, at de afsatte 35 mio. kr. over fire år er alt for lidt.

- I en situation, hvor vi i socialpsykiatrien desperat mangler hænder, kompetencer og ressourcer, skuffer det mig, at man ikke prioriterer at styrke hjælpen til de mest syge borgere. Der er i lige så høj grad brug for et akut løft af kapaciteten i socialpsykiatrien, som der er i den regionale psykiatri. Ellers flytter vi bare udfordringerne fra den ene sektor til den anden, siger Ulrik Wilbek.

Det kvalitetsløft i socialpsykiatrien, der nævnes i planen, er udvikling og en øget anvendelse af viden og resourcer i forbindelse med "national udbredelse og implementering af recovery-orientering som tilgang". Recovery-orientering betyder, at samarbejdet mellem den fagprofessionelle og borgeren bygger på et ligeværdigt partnerskab.  

Indsatser, anbefalinger og mål

Udover de to nævnte hovedområder med indsatser for børn og unge og for mennesker med svære psykiske lidelser er de tre andre: oplysnings- og afstimatiseringsindsatser, styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer og bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

De fem prioriterede indsatsområder dækker ti af de i i alt 37 anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der kom i januar. Og der er i planen, aftalt mellem alle Folketingets partier minus Moderaterne, i alt 19 langsigtede mål.

Se hele Psykiatriaftalen her.