Børn skal stimuleres fra fødslen, ellers kan det sætte dybe spor resten af livet. Det er en tragedie for barnet, men ofte også en belastning for samfundsøkonomien.
Derfor har mange kommuner gang i en omfattende oprustning, så især sundhedsplejerskerne meget hurtigt spotter de babyer, hvor barnets mimik, lyde og manglende øjenkontakt er signaler om mistrivsel.
- Sundhedsplejerskerne spiller en nøglerolle, fordi de ser over 95 pct. af alle små børn. For ellers er små børn, når de sendes hjem efter fødslen, ret usynlige i samfundet, indtil de kommer i institutioner og skole, siger Mette Skovgaard Væver, lektor i psykologi og leder af center for Tidlig Indsats og familieforskning på Københavns Universitet.
Skal ikke udpege dårlige forældre
De senere år har Københavns Universitet oplært over 200 københavnske sundhedsplejersker i systematisk at spotte mistrivsel hos småbørn, så børnene og forældrene kan få støtte meget hurtigere.
Metoden Alarm Distress Baby Scale har også bredt sig til mange andre kommuner. Forskerne har kontakt til 39 kommuner. Over halvdelen af landets 2000 sundhedsplejersker har snart lært metoden.
Når sundhedsplejersken alligevel har barnet i hænderne ved de rutinemæssige besøg i barnets første leveår, er det oplagt at observere, hvordan barnet reagerer på kontakt med andre voksne end forældrene.
- Det handler ikke om at udpege dårlige forældre, og børnene kan også have medfødte vanskeligheder. Men jo før vi ser problemerne, jo bedre kan de løses, siger hun.
En investering
Aarhus Kommune sender halvdelen af sine omkring 100 sundhedsplejersker på kursus i efteråret. Kommunen forventer en besparelse på 6,3 mio. kr. alene på udgifter til støtte i dagtilbud og specialklasser for de børn, der opspores tidligt i en projektperiode på foreløbig tre år. Oveni kommer så besparelser på de ofte endnu dyrere foranstaltninger i barnets senere liv.
- Der skal jo ikke hjælpes mange børn tidligt med succes, før indsatsen kan svare sig både økonomisk og ikke mindst i forhold til barnets livsvilkår, siger May-Britt Kullberg, chef for Sundhed og Trivsel under Børn og Unge i Aarhus Kommune.
- Med en meget tidlig indsats kan man for eksempel lære forældrene at kommunikere bedre med barnet fra starten, hvor det yderste alternativ senere er meget dyre anbringelser, siger hun.
- Politikerne er med andre ord villige til at bruge nogle penge her og nu for at spare flere penge på længere sigt. Også selv om det kan blive andre, der senere høster den politiske gevinst.
National handlingsplan mangler
Ifølge Mette Skovgaard Væver duer det ikke 'lige at vente og se', når barnet mistrives.
- Det undrer mig meget, at vi ikke har en national handlingsplan for en tidlig forebyggende børneindsats. For på den lange bane har vi ikke råd til at lade være.
- Når vi lige nu snakker så meget om bandekrig, så er det da fint at forsøge at stoppe rekrutteringen til banderne. Men det begynder jo længe før, en 17-årig står med en pistol i hånden på Nørrebro. Det starter med et lille barn, som ikke får lært fra starten at regulere sig selv og styre sin aggressivitet, siger hun.
FAKTA
En pct. af de tre-årige børn er så udsatte, at børnene og deres forældre modtager støtte i form af en forebyggende indsats eller en anbringelse.
Syv pct. af de tre-årige skønnes at være i farezonen, alene baseret på deres forældres baggrund såsom uddannelse, indkomst og psykisk sundhed.
* 12-18 pct. af de et-fem-årige har psykiske vanskeligheder i en grad, så det påvirker deres trivsel og evne til at fungere i hverdagen.
Kilder: SFI og Danish Medical Bulletin.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
