Flere kommuner halter bagefter, når det drejer sig om at få vaccineret piger i 10 til 12-års alderen mod HPV-virus, viser tal fra Statens Serum Institut. På landsplan er 42 pct. af piger født i 2004 vaccineret, mens det i København og på Frederiksberg drejer sig om henholdsvis 35 og 38 pct., oplyser DR København.
Derfor går flere hovedstadskommuner ind i kampen for at få de unge piger til at gå til lægen og få HPV-vaccinen, der blandt andet beskytter mod livmoderhalskræft.
En af dem er Frederiksberg, hvor De Radikale og Socialdemokratiet har foreslået, at kommunen skal lave en kampagne, der fremmer vaccinen mod det potentielt kræftfremkaldende virus.
Frederiksberg er dog langt fra alene i bunden af statistikken. København og ti af omegnskommunerne ligger nemlig også under landsgennemsnittet i forhold til HPV-vaccination af piger.
I København, Herlev og Hvidovre har kommunen startet initiativer, som skal øge antallet af vaccinerede piger. I sommer igangsatte Odense Kommune en indsats, som skulle få flere piger til at lade sig vaccinere. Kommunen lå dengang under landsgennemsnittet, men ligger i dag over.
Også i Herlev, som modsat mange af nabokommunerne ligger over landsgennemsnittet, har kommunen haft succes med at sætte fokus på HPV-vaccinen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.