dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Kommune måtte godt holde møde med syg borger uden at tage coronahensyn

Ligebehandlingsnævn giver ikke medhold i, at kommune burde have flyttet mødet eller brugt mundbind og udluftning.

Det var ikke i strid med Ligebehandingsloven, at en kommune afviste at tage ekstra coronahensyn til en syg borger i forbindelse med et møde i august 2020. Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort.

Borgeren var på immunhæmmende medicin på grund af en række sygdomme, og han var på det tidspunkt fraflyttet sit hjem for at undgå at blive smittet. Han blev indkaldt til samtale med rehabiliteringsteamet om et ressourceforløb og fik besked om, at retten til sygedagpenge ville ophøre, hvis han udeblev. 

Kommunen afviste at udsætte mødet på grund af covid-19-situationen, og da mødet blev holdt, var der ifølge borgeren mange personer til stede i lokalet, som var uden udluftning, og han var den eneste, der brugte mundbind.

Han mener, at kommunen dermed havde valgt at tilsidesætte hans behov, selv om smittetallene på det tidspunkt var stærkt stigende, og at han dermed havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. 

Kommunens svar er, at man fulgte myndighedernes aktuelle anbefalinger på mødetidspunktet.

Nævnet afviser sagen, fordi loven ikke indebærer en pligt til det, der kaldes "rimelig tilpasning eller tilgængelighed", og som betyder, at tilbud og ydelser tilpasses, så personer med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne som andre. Da klagen efter nævnets vurdering handlede om netop tilgængelighed, fik klager ikke medhold.

Se Ligebehandlingsnævnets afgørelse.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.