DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

København tager spildevandstest i brug i kampen mod corona

KORT NYT25. MAR 2021 6.35
TEMA: Corona

KØBENHAVN: Også Københavns Kommune skal teste spildevandet i kampen mod corona. Det oplyser kommunen ovenpå onsdagens budgetforhandlinger, hvor der blev fundet 3,7 mio. kr. til pilotforsøget, der skal rulles ud i samarbejde med Hofor og med inddragelse af Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed. Forhåbningen er, at første fase af projektet kan påbegyndes allerede i april eller maj.

- Vi skal leve med corona i lang tid endnu. Men vi kan ikke leve med igen og igen at skulle lukke hele vores samfund ned, som vi har gjort det seneste år. Derfor skal vi have endnu bedre styr på smittesporingen, så vi kan handle hurtigt og lokalt og undgå større nedlukninger. Og her er overvågning af byens spildevand et godt kort at have på hånden, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF)

I København skal metoden først afprøves i én måned i ét område, fx et område på Nørrebro, hvor folk bor tæt. Dernæst i tre måneder, hvor der testes i hele byen. Denne fase skal ligge hen over sommeren, hvor der forventes et generelt lavt smittetryk - på den måde kan metoden få lov til at spille en rolle i perioder, hvor testaktiviteten i befolkningen forventes at være lav. Hvis piloten viser gode resultater, skal der tages stilling til forlængelse og udvidelse af indsatsen, herunder finansiering.

ibs