MIDTJYLLAND: Regionshospitalet Viborgs nye akutcenter kommer nu til at huse fysiologisk klinik, der skal give klinikken bedre plads til både patienter og personale.
Klinikken undersøger og scanner patienter fra flere af hospitalets afdelinger, og den har flere år været klemt inde på for lidt plads, så flytningen bliver et kæmpe løft for alle parter, fortæller lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen.
- Vi rykker ind i rammer, der er skræddersyet til en hverdag med stor aktivitet og de nødvendige hensyn til radioaktivt materiale og avanceret udstyr, siger han.
Pladsmanglen er ifølge regionen både et problem for diskretion og rent fysisk, når der er flere patienter i venteområdet. Flytningen gør det også muligt at rykke de store SPECT-CT- og DEXA-scannere samt netop vente- og hvileområdet.
På hospitalet får klinikken cirka tre gange så meget plads som hidtil, og til december åbnes endnu et nyt område med afdelingens laboratorie.
Afdelingen er relativt lille med 30 ansatte, men den behandler en bred patientgruppe og samarbejder også med flere af regionens øvrige hospitaler.
ibs
Fakta:
I klinikken gennemføres blandt andet DEXA-scanninger af
knogleskørhed, ultralydsscanninger af blodårer og leverfunktion,
scanninger for urinvejslidelser samt undersøgelse af lungefunktion og
hjerte- og kredsløbssygdomme.
Godt 22.000 undersøgelser gennemførte Fysiologisk Klinik i 2018, og med overtagelsen af funktioner fra Regionshospitalet Randers er klinikkens aktivitet i 2019 steget med cirka 25 pct. Samtidig er håbet, at netop aktiviteterne inden for hjerte- og kredsløbssygdomme kan blive
udvidet og udviklet de kommende år.
Kilde: Region Midtjylland
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.