KL: Prioriter nær sundhed i økonomiforhandlingerne

- Vi er nødt til at satse på de nære sundhedstilbud, som kan aflaste sygehusene og dæmpe udgiftspresset. Men det kræver en klar prioritering fra regeringen i økonomiforhandlingerne, så kommunerne allerede nu kan gå i gang med den nødvendige udbygning, siger formand for KL, Erik Nielsen.

I forbindelse med økonomiforhandlingerne forslår KL, at der foretages en gradvis styrkelse af sundhedsområdet i kommunerne de kommende år. Der skal udbygges patientrettede sundhedsindsatser i kommunerne, der skal aflaste det regionale sundhedsvæsen. Dette omfatter:

• Specialiseret sygepleje i form af fx akutteams eller rehabiliteringstilbud, som sikrer hurtig og effektiv pleje døgnet rundt. Sådanne plejetilbud vil forebygge og afkorte indlæggelser og genindlæggelser.
• Standardiserede patientrettede forebyggelsesindsatser rettet mod kronisk syge, som skal forebygge sygehuskontakt på grund af forværrelse af kroniske tilstande. Initiativet skal ses som en konsolidering af de aktiviteter, som hidtil har været finansieret af kronikermidlerne, og indsatserne skal bl.a. omfatte rehabilitering, træning og sygdomsmestring.
• Forsøg med shared care, der skal sikre bedre overgange mellem regioner og kommuner for især ældre medicinske patienter og kronisk syge.

Kig på Norge
Midlerne i 2013 skal sikre en videreførelse og konsolidering af de kronikerindsatser, der finansieres af kronikermidlerne. Endvidere skal udbygningen af sygeplejeindsatsen påbegyndes med fokus på, at kommunerne ved fuld indfasning har overtaget ansvaret for færdigbehandlede patienter fra den dag, de meldes færdigbehandlede. I 2014 vil der være standardiserede ydelser til kronikere inden for de fire store folkesygdomme (KOL, diabetes, hjerte/kar og muskel/skeletlidelser) og de specialiserede sygeplejeindsatser udbygges yderligere. Endvidere igangsættes arbejde med at udvikle konkrete shared care løsninger mhp. udrulning i 2015. Dette sker bl.a. med baggrund i erfaringerne fra initiativerne i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. I 2015 gennemføres akutfunktioner i sygeplejen og shared care løsninger igangsættes.

Der er inspiration at hente i Norge, hvor man ligesom i Danmark har givet kommunerne en langt større aktie på sundhedsområdet med 'Samhandlingsreformen'.

- I Norge har man besluttet at investere i de nære tilbud for at aflaste sygehusene. Der er fundet finansiering til reformen ved at omprioritere inden for den samlede sundhedsøkonomiske ramme. I første omgang er der afsat midler til at udbygge døgnberedskabet i kommunerne. Fremadrettet er det besluttet, at en større del af de midler, som afsættes til sundhed skal prioriteres til det nære sundhedsvæsen. Det bør vi også gøre i Danmark, siger Erik Nielsen.

Det nære sundhedsvæsen glemt
De seneste ti år er der afsat 23 mia. kr. ekstra til sundhedsområdet. Men der er tale om en ensidig prioritering af midlerne til behandling på sygehusene. Til sammenligning har kommunerne fået tilført 200 mio. kr. til borgerrettet forebyggelse med kommunalreformen. Herudover er der givet kompensation til at løfte genoptræningsopgaven samt 32 mio. kr. fra 2013 til kræftrehabilitering.

- Kommunerne har ikke fået midler til en egentlig udbygning af de nære sundhedstilbud fx den specialiserede sygepleje, akutpladser til borgere efter udskrivning, akutteams, rehabilitering af kronikere mv. Tilbud der skal bidrage til at aflaste sygehusene. Kommunerne har allerede i dag betydelige pleje- og forebyggende opgaver, og de vokser de kommende år, siger Erik Nielsen.

KL foreslår endvidere, at der som led i aftalen igangsættes en proces for forbedret dokumentation og opfølgning på de kommunale sundhedsydelser. Dermed forpligter kommunerne sig til en mere ensartet praksis, standardiseret dokumentation og indsamling af data. KL foreslår konkret at:

• Der etableres et nationalt dialogforum, der løbende følger op på udviklingen af de nære sundhedstilbud og justerer udviklingen undervejs
• Der udvikles en standardiseret dokumentation af sygepleje, kronikertilbud og træning i kommunerne, der indsamles nationalt med henblik på systematisk opfølgning på de kommunale sundhedsindsatser
• Kommunerne forpligtes til at hjemtage færdigbehandlede borgere og reducere antallet af sengedage for færdigbehandlede
• Der udvælges konkrete indikatorer til opfølgning på effekten af forebyggelsesindsatsen i forhold til ældre medicinske patienter og kronisk syge på indlæggelsesmønstrene (akutte indlæggelser, korttidsindlæggelser, genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser)
• Der gennemføres en systematisk nationalopsamling på de gode eksempler samt forskning i, hvad der virker.
• Kommunernes ledelsesinformation og kobling af data udbygges.

lcl