dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Ishøj, Albertslund og Egedal har størst relativ stigning i smittetal

Glostrup og Vallensbæk har stadig flest smittede i alt i forhold til indbyggertal. Otte kommuner har stort set været coronafri i hele perioden.
27. APR 2020 14.58

Der er meget stor forskel på, hvor hårdt ramt de enkelte kommuner er af coronavirus. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Dermed er der gode argumenter for de kommuner, som er begyndt at tale for, at genåbningen kan foregå i forskelligt tempo forskellige steder i landet.

Mens de hårdest ramte kommuner mandag har tæt på 500 smittede pr. 100.000 indbyggere, ligger tallet i de mindst ramte under 10 eller på 0. 

De hårdest ramte, når tallene regnes sammen for hele perioden under coronakrisen, er, målt i antal smittede pr. 100.000 indbyggere:

  • Glostrup: 491 
  • Vallensbæk: 468 
  • Hvidovre: 412 
  • Albertslund: 409 
  • Holstebro: 400 
  • Egedal: 399 
  • Ishøj: 379 
  • Slagelse: 347 
  • Brøndby: 333 
  • Frederiksberg: 303 

Derimod har otte kommuner haft ingen eller så få tilfælde af smittede, at de blot opgøres som under 10. Det gælder:

  • Haderslev
  • Norddjurs
  • Odder
  • Langeland
  • Ærø
  • Fanø
  • Samsø
  • Læsø
Størst stigning i Ishøj og Albertslund

Hvis man ser på ændringen siden sidste mandag, er disse 10 kommuner ifølge DK Nyts beregninger steget mest, målt i antal pr. 100.000 indbygger:

  • Ishøj : +131
  • Albertslund: +108
  • Egedal: +106
  • Vallensbæk: +84
  • Hvidovre: +83
  • Holstebro: +79
  • Glostrup: +58
  • Brøndby: +56
  • Holbæk: +50
  • Slagelse: +47

I den anden ende er udviklingen gået i stå i otte kommuner, som er registret med uændret antal:

  • Ringsted
  • Assens
  • Faaborg-Midtfyn
  • Tønder
  • Vejen
  • Favrskov
  • Hedensted
  • Hjørring

Dertil kommer selvfølgelig de otte føromtalte kommuner, som ikke på noget tidspunkt har været noteret for smittetal af betydning.

Fem døde det seneste døgn

De dagsaktuelle tal fortæller, at fem er døde med coronavirus siden søndag.

310 er indlagt nu mod 285 søndag.

72 er på intensiv - to flere end søndag. 55 er i respirator mod 54 søndag.

I alt er der 8698 bekræftede tilfælde af smitte i Danmark. Der må dog fortsat regnes med et mørketal.

5.959 har overstået infektionen.

Dødeligheden blandt de smittede i Danmark er på 4,9 pct.

Nye telte i brug

I alt er 155.810 borgere blevet testet for coronavirus. Samtidig er de første af i alt 11 nye testtelte taget i brug. De skal supplere fem eksisterende telte, der er rejst i regionerne.

Forventningen er, at man kan teste 600 borgere om dagen i hver testfacilitet.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/ishoej-albertslund-og-egedal-har-stoerst-relativ-stigning-i-smittetal

GDPR