SYDDANMARK: Influenza-epidemien har nu også ramt Esbjerg-området. De sidste par uger har man på Sydvestjysk Sygehus fået mange patienter indlagt med influenza, og flere planlagte operationer både i Grindsted og Esbjerg er blevet aflyst - fordi der ikke er senge nok. Det skriver Jydskevestkysten.
- De sidste par uger har vi modtaget mange influenzaramte patienter, og det skaber et pres på antallet af senge, fortæller Christian Jørgensen, ledende oversygeplejerske i den Fælles Akut Modtagelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Han oplyser, at man på sygehuset vælger at isolere alle influenza-ramte patienter for at hindre smitte af både medpatienter og personale. Ifølge Christian Jørgensen er de influenza-ramte patienter, som indlægges, 'svært syge og kan se frem til et længerevarende sygehusophold'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.