For at fange flere tilfælde af livmoderhalskræft i tide skal flere kvinder mellem 30 og 59 år fremover testes med en bedre og mere omfattende screeningsmetode.
- Vi har med screeningerne et godt og effektivt redskab til at kunne opfange tegn på livmoderhalskræft på et tidligt stadie, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Næsten halvdelen af de tilfælde af livmoderhalskræft, der forekommer i de aldersgrupper, som er i målgruppen for screening, opstår hos de 25 pct. kvinder, som ikke er blevet screenet.
Fremover skal kvinder mellem 30 og 59 testes med en såkaldt HPV-test. Det sker på baggrund af en rapport fra Sundhedsstyrelsen, hvor det anbefales, at Danmark følger den internationale tendens, der går i retning af, at man omlægger screeningsprogrammet fra såkaldt mikroskopi af celler til HPV-test.
En HPV-test er mere følsom end den nuværende undersøgelse, og det nedsætter risikoen for at overse celleforandringer i en screening. Samtidig viser internationale studier, at HPV-testen potentielt kan forebygge flere kræfttilfælde. HPV-infektioner er dog meget almindelige og går ofte over af sig selv.
Derfor kan der også være en risiko for, at man ved at anvende HPV-testen vil komme til at undersøge flere kvinder end nødvendigt. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at alle regioner iværksætter initiativer, der kan gøre det lettere for kvinder at blive screenet. Eksempelvis ved at holde aftenåbent hos praktiserende læger, give mulighed for at vælge køn på den læge, der laver undersøgelsen og oprette mobile klinikker.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.