SYDDANMARK: Cirka en tredjedel af de 45 afdelingsledere på Sygehus Sønderjylland er pt. konstituerede, og stillingerne besættes med faste folk efter sommerferien, oplyser JydskeVestkysten
Ifølge administrerende sygehusdirektør Peter Fosgrau bliver stillingerne slået løbende op eksternt efter ferien som led i implementeringen af den nye organisation, som trådte i kraft den 15. juni. Her er en meget udskældt struktur med 11 centre skrottet. Den bliver erstattet af 20 afdelinger med ledere, som i højere grad end tidligere skal udføre kliniske opgaver og mindre kontorarbejde.
Ansættelserne er en del af den genopretningsplan, som det sønderjyske sygehus har været igennem de seneste måneder, siden den daværende direktion blev fyret få dage inde i det nye år. Det skete efter ansatte og fagorganisationer har påpeget, at centerstrukturen var medvirkende til, at arbejdsmiljøet i en årrække har været dårligt. Således scorede trivslen på sygehuset i efteråret 2016 blot 67 point mod 72-74 på regionens tre øvrige sygehuse.
Læs hele historien i JydskeVestkysten
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.