Inden for de næste par år vil alle beboere på plejehjem have mulighed for at vælge en praktiserende læge, der er fast knyttet til det enkelte plejehjem. Kommunerne er ved at indgå aftaler med læger over hele landet, og indtil videre har ca. hver fjerde kommune aftaler i hus, lyder det fra Sundhedsministeriet.
De lokale parter (regioner, kommuner og de praktiserende læger) fik i forbindelse med satspuljeaftalen 2016-19 i alt fire år til at indfase ordningen, og der fulgte 100 mio. kr. med.
KL har nu foretaget den første årlige opfølgning på, hvordan det går med indfasningen. Heraf kan man eksempelvis læse, at kommunerne er godt i gang med at få lavet aftaler med læger og regioner, og at ca. en fjerdedel af kommunerne har fået aftaler i hus på nogle eller samtlige plejehjem.
Ordningen med faste læger på plejehjemmene skal give de ældre en bedre pleje og behandling og styrke samarbejdet mellem det plejepersonale, der til daglig hjælper den enkelte beboer, og den praktiserende læge, som tilser beboerne.
Fakta om status på indfasning:
7,2 pct. af kommunerne er i mål med at tilknytte læger til alle plejecentre
3,6 pct. af kommunerne er delvist i mål (mellem 51-75 pct. af kommunens centre)
6 pct. af kommunerne er delvist i mål (mellem 25-50 pct. af kommunens centre)
9,6 pct. af kommunerne har dækket de første plejecentre
72,3 pct. af kommunerne er i dialog med lægerne i de kommunalt lægelige udvalg (KLU) om at matche læger og plejecentre
3,6 pct. af kommunerne er ikke startet, da aftalen endnu ikke er indgået i praksisplanudvalget (PPU)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.