HOVEDSTADEN: Hvis de andre danske regioner vil være med, vil Region Hovedstaden give fertilitetspatienter op til seks gratis forsøg med reagensglasbehandlinger i stedet for tre - alt efter en lægefaglig vurdering. Det skriver DR København.
Succesraten for at føde et barn ved hjælp af tre reagensglasbehandlinger er 64 pct. Får fertilitetspatienter derimod op mod seks forsøg, skønner sundhedsudvalgets arbejdsgruppe, at succesraten vil være 83 pct. Forslaget, som vil koste 13,5 mio. kr. at realisere, skal behandles på et regionsrådsmøde i Region Hovedstaden tirsdag den 22. oktober, men selvom det får et flertal dér, afhænger udbredelsen stadig af, om landets øvrige regioner vil være med.
- Hvis vi kun indfører det i Region Hovedstaden, vil man som kvinde i andre dele af landet bare kunne tage herover. Det vil betyde, at vores venteliste til fertilitetsbehandling eksploderer, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget, og derfor ønsker udvalget at tage forslaget videre til Danske Regioner og Folketinget.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.