HOVEDSTADEN: Tidligere på året underskrev Region Hovedstaden og Region Skåne en hensigtserklæring om at styrke samarbejdet i Greater Copenhagen inden for blandt andet sundhed.
Som en konkret opfølgning på den erklæring har begge regioner, Lunds Universitet, Steno Diabetes Center Copenhagen og den dansk-svenske life science klyngeorganisation Medicon Valley Alliance (MVA) lagt op til en målrettet satsning på autoimmun diabetes, som de næste to år skal styrke forskningen med henblik på udvikling af nye behandlinger til fordel for Greater Copenhagens diabetespatienter, oplyser Region Hovedstaden.
Halvdelen af projektet finansieres af en EU-bevilling på 500.000 euro, men den anden halvdel finansieres af Region H, Region Skåne og Steno Diabetes Center. Projektet skal både finansiere et tættere grænseoverskridende forskningssamarbejde, og understøtte en fælles dansk-svensk indsats målrettet forebyggelse og behandling.
Uddannelsessamarbejde
Ambitionen er også at undersøge muligheder for et uddannelsessamarbejde mellem regionens universiteter, og en patientmobilitetsaftale, hvor patienter i regionen får mulighed for at få tilbudt den optimale behandling, uanset om den tilbydes i Region Skåne eller Region Hovedstaden.
Projektet henter således blandt andet inspiration fra det mangeårige ReproUnion-projekt, hvor ufrivilligt barnløse har mulighed for på samme måde at nyde godt af de forskellige ekspertiser og specialer på begge sider af Øresund.
- Diabetes er en folkesygdom i fremmarch. Som ansvarlige politikere skal vi finde de bedste løsninger, og her er det oplagt, at vi forener kræfterne på tværs af Øresund og sammen bruger den fælles ekspertise til at blive dygtigere og bedre til at finde den rette behandling for mennesker med diabetes, siger Hovedstadens regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Projektet startede 1. januar 2020 og løber frem til august 2020. Projektets totale budget er en mio. euro og finansieres, udover Interreg, af Region Hovedstaden, Region Skåne og Steno Diabetes Center Copenhagen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.