HOVEDSTADEN: Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at friholde hospitalernes driftsbudgetter for centrale sparekrav - til gengæld bliver det svært at undgå hårde prioriteringer på vedligeholdelse og renovering på hospitalerne og på it-investeringer, lyder det fra regionen. Med økonomiaftalen tilføres der 277 mio. kr. til regionens driftsbudget, hvilket dækker blandt andet stigende udgifter til medicin og nye behandlinger samt stigningen i antallet af ældre og flere udgifter på praksisområdet.
Selvom der ikke er udsigt til centrale sparekrav, så vil mange hospitalerne være nødsaget til foretage lokale omprioriteringer indenfor eget budget. En del af regionens økonomi er i aftalen med staten afsat specifikt til byggeri, renovering og investeringer. Pengene til dette er i 2023 noget lavere end forventet. Samtidigt er regionens store byggerier presset på økonomien på grund af stigende byggepriser som følge af krigen i Ukraine og generel stigende inflation.
Derfor er der et stort underskud på anlægsbudgettet for 2023, og det bliver efter alt at dømme nødvendigt udskyde store dele af de planlagte renoveringer i de kommende år, ligesom det forventeligt også bliver nødvendigt at prioritere mærkbart i it-investeringer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.