HOVEDSTADEN: Hospitalerne i Region Hovedstaden får nu tilført 50 mio. kr. for at bringe ventetiderne ned. En stor del af beløbet skal bruges til at sænke ventetiden for patienter med nogle af de mest aggressive kræftsygdomme, skriver Politiken.
Det var der enighed om, da regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i går havde samlet partierne, der står bag regionens budget – S, SF, R, DF, K og LA – til møde. De nye oplysninger var blandt andet Politikens omtale af patienter med bugspytkirtelkræft, som har ventet i op til syv uger på at blive opereret, selv om de efter loven om maksimale ventetider skal opereres inden for to uger.
De 50 millioner kommer fra en meraktivitetspulje, som skal bruges til at udvide med flere ansatte, operationsstuer, sengepladser og apparatur. Regionen har i år holdt pengene fra puljen tilbage, fordi det nye it-system Sundhedsplatformen har skabt usikkerhed om regionens økonomi.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.