HOVEDSTADEN: Der er godt nyt i Region Hovedstaden. Snart frigives et beløb på op mod 300 mio. kr., som regionen har haft reserveret til at betale en ekstraregning i øgede ejendomsskatter. Det skriver Berlingske.
- Pengene skal bidrage til at gøre sundhedsvæsnet mere effektivt og løfte kvaliteten for patienterne. Ikke mindst skal ventelisterne nedbringes, der hvor de stadig er for lange, siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K).
De øgede ejendomsskatter kommer som følge af nye vurderinger, men nu har Vurderingsstyrelsen meddelt, at regionerne ikke skal betale en ekstraregning pga. en paragraf, som fastlåser dækningsafgiften på det eksisterende niveau frem til 2028. Danske Regioner har også fået tilføjet en passus om sagen i økonomiaftalen 2026.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.