HOVEDSTADEN: Fra mandag kan borger i målgruppen til at blive vaccineret mod covid og influenza møde op på en af Region Hovedstadens ni vaccinationsklinikker uden først at have bestilt tid, oplyser regionen.
Siden vaccinestarten 1. oktober har 40 pct. af borgerne i målgruppen til at blive vaccineret mod covid og influenza været i en af regionens ni vaccineklinikker eller på et af de vaccinesteder, der drives af Danske Lægers Vaccinations Service. I alt er der givet omkring 250.000 stik.
Med det første store tryk på vaccinationsstederne håndteret, og arbejdsgange og organisation på vaccinestederne godt i gang, er der nu basis for at gøre regionens egne ni vaccinesteder åbne for drop-in, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
- Det gør det lettere at blive vaccineret, når man kan komme ind fra gaden. Igen i år har borgerne vist stor interesse i at blive vaccineret, og der er stadig ventetider på mange af stederne, siger han.
Vaccination uden tidsbestilling tilbydes på Region Hovedstadens ni hospitaler og sundhedshuse. Ved Danske Lægers Vaccinations Service ca. 100 vaccinationssteder skal der fortsat bestilles tid.
Læs mere om vaccinationsindsatsen og de udvalgte målgrupper her.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.