Danskerne har et højt alkoholforbrug, og det har store omkostninger ikke kun for den, der drikker, men også for de pårørende og for kommunen. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der opgør kommunernes omkostninger til borgere med overforbrug af alkohol.
Kommunernes årlige meromkostninger til ydelser til borgere med overforbrug af alkohol var i 2014 på 3,2 mia. kr. For en kommune med 50.000 indbyggere betyder det, at de gennemsnitlige meromkostninger er på 28 mio. kr. pr år.
Meromkostningerne opgøres på både nationalt niveau og for den enkelte kommune. Der er tale om et underestimat, da langt fra alle med alkoholafhængighed har kunnet inddrages i undersøgelsen, ligesom det ikke er alle omkostninger, der har kunnet medtages.
- Det er tredje gang, at Sundhedsstyrelsen opgør udgifterne ved alkoholoverforbrug, sidste gang var i 2013. Selv om udgifterne er faldet en smule – blandt andet fordi der er færre borgere, der har haft kontakt til sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom - så har kommunerne stadig betydelige udgifter til borgere med højt alkoholforbrug, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Mia Fischerman.
Opgørelse skal give kommunerne indsigt
Opgørelsen omfatter kommunale udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp i hjemmet og anbringelse og andre hjælpeforanstaltninger til børn og til unge.
- Formålet med undersøgelsen er at give kommunerne indsigt i de kommunale udgifter som følge af alkoholoverforbrug, så de har mulighed for at kunne tilrettelægge en målrettet forebyggelses- og behandlingsstrategi, forklarer Mia Fischerman.
- Men undersøgelsen dokumenterer samtidig, at et stort alkoholforbrug kan have alvorlige følger for den enkelte. Borgere med alkoholoverforbrug har ifølge opgørelsen en større risiko for at have mistet deres job, for at have brug for både praktisk og personlig hjælp i hjemmet, at have brug for flere kontakter med praktiserende læge og sygehus og også større risiko for at komme på plejehjem. Samtidig har børnene i familien større risiko for at have behov for at blive anbragt uden for hjemmet, siger Mia Fischerman.
Økonomisk potentiale i tidlig indsats
Der ser ud til at være et stort økonomisk potentiale i kommunerne for tidlig indsats, for kun et fåtal af borgere med alkoholafhængighed er i behandling. Det anslås, at der i Danmark er 147.000 borgere med alkoholafhængighed, og heraf er knap 14.000 i behandling i et alkoholbehandlingscenter. Borgerne kommer samtidig sent i behandling. I gennemsnit har alkoholproblemerne stået på i 10-12 år, før borgeren kommer i behandling.
- Der er behov for, at borgere med alkoholproblemer findes og tilbydes hjælp på et langt tidligere tidspunkt, inden problemerne har vokset sig store. Praktiserende læger, sundhedspersonale i sygehuse og medarbejdere i kommunerne, som netop har kontakt med de fleste borgere, er vigtige aktører i en tidlig indsats, siger afdelingslægen.
Se kort over de kommunale forskelle
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
