
VIBORG: Region Midtjylland og Viborg Kommune kommer nu med et fælles udspil til, hvordan nybyggerier til psykiatri og specialtandpleje kan indpasses i bygnings- og kulturarven ved Søndersøparken i Viborg, nær Regionshospitalet Viborg.
Det sker, efter at teknisk udvalg i Viborg Kommune og regionens udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, UBTA, har aftalt, hvordan politiske godkendelser i de to instanser kan ske sideløbende.
- For Viborg Kommune er det afgørende at bevare så mange af områdets bevaringsværdige bygninger som muligt og sikre plads til at beholde psykiatrien centralt i Viborg, siger udvalgsformand Torsten Nielsen (K).
De bygninger, der bevares, er tidstypiske institutionsbyggerier fra starten af 1900-tallet. Således bevares to ud af tre bygninger tegnet af arkitekt Hack Kampmann.
- Samtidig sikrer vi nye, moderne rammer til psykiatrien ved Søndersø og til Specialtandplejen i Toldbodgade, siger Henrik Gottlieb (S), formand for UBTA.
Det nye psykiatribyggeri skal understøtte behandling af høj kvalitet til patienterne og sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Patienterne skal have mulighed for privatliv og samvær i sikre rammer, der skal rumme retspsykiatriske og almenpsykiatriske sengepladser, ambulatorierum, behandlingsrum og aktivitetsområder, samt kontorarbejdspladser, møderum, personalerum og vagtværelser.
Efter planen skal de nye rammer stå klar om fem-seks år.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.