BRØNDBY: Alle børn og personale fra daginstitutionen Nordstjernen i Brøndby bliver tilbudt forebyggende behandling og efterfølgende vaccination, efter at to børn har fået konstateret meningokoksygdom, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
Begge børn har det godt igen efter at være blevet behandlet, men for at forebygge nye tilfælde bliver alle børn og personale fra institutionen tilbudt forebyggende behandling på Hvidovre Hospital, og efterfølgende kan de blive vaccineret mod meningokoksygdom hos egen læge. Den nærmeste familie til de to børn har fået samme tilbud.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i samarbejde med institutionen orienteret alle forældre og hele institutionens personale og opfordret til at henvende sig til Region Hovedstadens akuttelefon 1813 for at få forebyggende behandling. Det er Hvidovre Hospitals Børneafdeling, der står for at give den forebyggende behandling.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.