HOVEDSTADEN: I et brev til regionspolitikerne i Region Hovedstaden beklager koncerndirektør Svend Hartling nu, at han midt i debatten og beslutningerne om akutklinikker på Gentofte, Glostrup og Amager Hospital likede et tweet, der var kritisk over for den politisk vedtagne beslutning. Det skriver Berlingske.
'Det var uigennemtænkt', skriver han nu til politikerne og slår fast, at han naturligvis loyalt fører politiske beslutninger ud i livet. I første omgang fik Hartlings like på Twitter regionsrådsmedlem Hans Toft (K) til at bestille en redegørelse hos regionsrådets formand, Sophie Hæstorp (S).
Hans Toft, der har fået opbakning fra LA, K og DF, mener stadig, at regionsrådet bør 'udtrykke misbilligelse' overfor Svend Hartling, selv om han har beklaget. Og over for Berlingske uddyber han, at koncerndirektørens udmelding 'på ingen måde giver en klar afgrænsning af ytringsfriheden for en koncerndirektør i Region Hovedstaden, der har et ledelsesmæssigt ansvar for mere end 40.000 ansatte'. Sagen bliver tirsdag fremlagt i regionsrådet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.