HALSNÆS: Om få uger tager Halsnæs Kommune hul på en ny strategi, der forventes at forbedre hjælpen til de tungeste sociale grupper og endvidere spare kommunen for mere end 20 mio. kr. årligt, skriver Mandag Morgen. Strategien er målrettet ni forskellige grupper, som hver især trækker store ressourcer fra det offentlige.
- Vi har oplevet, at vi nogle gange næsten bliver en hindring for borgerne. En familie med tre børn kan for eksempel have tre forskellige psykologer inde over – en psykolog for hvert barn. På samme måde skal en familie, som er i gang med noget træning om forældrerollen for at undgå en eventuel anbringelse nok heller ikke lige nu have et aktivt tilbud fra jobcentret, siger direktør Lisbeth Rindom.
En sårbar familie med tre børn skal fremover kun have tilknyttet to konsulenter, hvor den ene vil have ansvaret for beskæftigelse, mens den anden konsulent vil mere have fokus på sociale forhold og børnene. De kan derudover trække på hjælp fra et ekspertteam i deres bagland, og de vil i nogle tilfælde skulle trække på specialister. Også folks familie, netværk og venner skal i langt højere grad inddrages i den nye strategi.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.