GLADSAXE: Alle borgere i Gladsaxe over 18 år, der deltager i et rygestopforløb, kan fremover få tilskud til receptpligtig rygestopmedicin og nikotinerstatning. Tilbuddet gælder foreløbigt i en toårig periode, oplyser kommunen.
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen har deltagere i et rygestopforløb, der modtager tilskud til rygestopmedicin, fem gange større chance for at gennemføre et rygestop. Samtidig er rygestopmedicin med til at mindske risikoen for tilbagefald.
For at få tilskud til rygestopmedicin skal man være borger i Gladsaxe Kommune og følge et rygestopforløb – enten i Gladsaxe eller en nabokommune. Som en del af forløbene vil borgere fremover få tilbud om tre værdibeviser af 325 kr., der kan bruges til enten lægeordineret rygestopmedicin eller nikotinprodukter fra apoteket som for eksempel nikotintyggegummi, nikotinplaster og nikotininhalator.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.