Giftlinjen modtager rekordmange henvendelser om misbrug af lattergas

Patroner med lattergas kan bruges til at lave fløde og andre væsker om til skum i sifonflasker. Men det er langtfra det formål, som mange unge bruger gaspatronerne til. Hos Giftlinjen, der er Bispebjerg Hospitals landsdækkende telefonrådgivning med råd og hjælp om forgiftning, oplever læger et stigende antal henvendelser om lattergas.

I 2022 fik linjen 98 henvendelser om lattergas. Det er nu på samme niveau som før lovstramningen i 2020. Det siger overlæge Dorte Fris Palmqvist.

- Det, sundhedspersonale eller borgere typisk ringer ind om, er blandt andet personer, som har gener i mund og svælg, fordi de har inhaleret direkte fra store gasflasker.

- Det er også tegn på nerveskader, føleforstyrrelser i hænder og fødder og hukommelsesbesvær, siger hun.

Lovstramning i 2020

Lattergassen, der bruges som rusmiddel, kommer fra gaspatroner. De er produceret til industrielt brug i eksempelvis sifonflasker. Lattergas fra gaspatroner bliver typisk misbrugt ved, at det inhaleres direkte fra patronerne.

I sommeren 2020 blev det forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private. Samtidig fik butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, forbud mod at sælge lattergas.

Trods stramningen bliver der alligevel købt og brugt mange flasker med lattergas som rusmiddel. Ifølge Erhvervsministeriet foregår salget af gaspatroner blandt andet på sociale medier. Men det er også muligt at købe patronerne på nettet.

Den seneste tid har 42 genbrugspladser på Sjælland oprettet en ny affaldsfraktion med særlige containere for brugte lattergasflasker, skriver Ingeniøren. Det skyldes, at genbrugspladserne har fået indleveret en øget mængde af store lattergasflasker.

- Lattergas er ikke noget, vi normalt modtager i det her omfang. Nu får vi mere end nogensinde før - og det håndterer vi selvfølgelig, ligesom vi håndterer al anden affald. Men det trigger mig, at vi pludselig ser, at producenterne af flaskerne har ændret deres farver og layout, så flaskerne nu er pink, skrigblå og gule. Samtidig er der kommet smag på som kokos og jordbær, siger Laila Jalking, der er driftsleder i Alka Specialaffald.

Her håndterer de farligt affald fra flere fælleskommunale affaldsselskaber på Sjælland og Lolland-Falster.

Flere med misbrug

Også hos Danmarks største leverandør af stof- og alkoholbehandling, Novavi, oplever daglig leder Isabella Koppel, at flere unge har et misbrug af lattergas.

- Vi ved, der er flere og flere unge, der benytter lattergas. Men det er ikke unge, vi ser i behandlingssystemet, fordi det ikke er unge, som har et afhængighedsskabende misbrug, siger hun.

Men selv om der ikke er mange unge, som bliver behandlet for misbrug med lattergas, er der store risici forbundet med at tage det.

- Lige når man tager det, kan det være skadeligt, i form af at lungerne bliver fyldt op af lattergassen, så du ikke har mere ilt tilbage, og det kan gøre, at man stopper med at trække vejret. Et mere intenst brug kan betyde nerve- og frostskader, siger hun.

På trods af de store sundhedsskadelige virkninger er lattergas nemt at få fat i, fordi det blandt andet kan bruges til at lave flødeskum. Derfor mener Isabella Koppel, at det i høj grad handler om at oplyse de unge bedre om konsekvenserne.

- De unge kender ikke konsekvenserne ved at tage lattergas. Mange har den der forståelse af, at det er bare et bedøvelsesmiddel, man får ved tandlægen, det er nok ikke så farligt. Men det er det, siger hun.

Den lattergas, der bruges som bedøvelsesmiddel, er fortyndet med ilt, og derfor er det ikke farligt at benytte denne type, påpeger Isabella Koppel.

/ritzau/