MIDTJYLLAND: Et forsøgsprojekt på intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital, AUH, har inddraget studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium til at spille for kritisk syge patienter. Effekten har været positiv, er opfattelsen efter at forsøget har været i gang i et par måneder, skriver DR Østjylland.
- Patienterne er utrolig positive. De føler sig mere afslappede, og de føler, at de får et break fra den livskrise og det traume, de har været udsat for, siger specialeansvarlig sygeplejerske Linette Thorn fra intensivafdelingen. På samme linje er hjerneforskeren professor Peter Vuust fra Aarhus Universitet, der henviser til at 'der er fin evidens for, at musik kan virke smertelindrende, og det kan også forbedre søvnkvaliteten'.
Han understreger, at det er vigtigt, at det er musik, som falder i patientens smag. Patienterne der deltager i projektet, er ved bevidsthed og skal give samtykke til musikken.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.