Danske kommuner har i årevis haft et tæt samarbejde med idrætsforeninger for at få flere borgere til at dyrke motion. Men ifølge en ny undersøgelse fra forskningsprojektet 'Danmark i Bevægelse' går kommunerne glip af en vigtig mulighed: De bør også inddrage de kommercielle centre i deres bevægelsesindsatser.
Fitnesscentre når andre målgrupper
Forskningen viser, at 19 procent af unge og voksne over 15 år træner i kommercielle fitnesscentre mindst én gang om ugen.
Det gælder især grupper, der ellers ikke er særligt bevægelsesaktive, såsom kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere. Forskningen viser, at disse grupper sjældnere deltager i idrætsforeninger, men ofte finder vej til de kommercielle centre.
Alligevel er det næsten umuligt at finde eksempler på, at kommuner samarbejder med fitnesscentre om at øge borgernes fysiske aktivitet, påpeger en af forskerne bag projektet og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, Karsten Elmose-Østerlund.
Han synes, det er bemærkelsesværdigt, at kommunerne ikke inddrager ressourcen mere aktivt:
- Vi er forundrede over, at vi kan kigge på alle 98 kommuner og se, at de stort set kun samarbejder med idrætsforeninger. Hvorfor pokker tænker man ikke også dem ind som samarbejdspartnere, hvor de vil kunne bidrage positivt med brobygning og i det arbejde, man allerede har i kommunerne, siger han til DK Nyt.
To modeller for samarbejde
Ifølge Karsten Elmose-Østerlund er en af de oplagte samarbejdsmuligheder at bruge fitnesscentre i de eksisterende brobygningsindsatser, der eksempelvis hjælper borgere videre fra genoptræning eller rehabilitering eller søger at aktivere andre mindre aktive grupper, som fx indvandrere eller unge uden for arbejdsmarkedet.
Her kan de kommercielle centre være en værdifuld ressource blandt andet takket være deres bemanding.
- Der er noget, de kommercielle kan, som foreningerne ikke kan – de har typisk lønnede ansatte, en receptionist, der kan tage imod folk, og instruktører til at vejlede, forklarer han.
En anden mulighed er at lade borgerne bruge fritidspas i kommercielle centre. Mange kommuner tilbyder i dag økonomisk støtte til udsatte grupper, så de kan dyrke motion i idrætsforeninger eller lignende. Men Karsten Elmose-Østerlund mener, at disse midler med fordel også kunne dække et medlemskab i et fitnesscenter.
- Kommunerne kan sætte en grænse for, hvor meget fritidspasset kan dække. Hvis det overstiger fitnesskontingentet, så er det egenbetaling – præcis som i idrætsforeningerne, siger forskeren.
Potentiale for mere bevægelse
Karsten Elmose-Østerlund understreger, at det ikke handler om at skubbe idrætsforeningerne til side, men om at supplere eksisterende tilbud.
Fitnesscentre findes over hele landet, særligt i byområder, og de kan være en værdifuld partner i arbejdet med at få flere borgere i gang med at bevæge sig.
- Det handler om mere bevægelse, mere bevægelsesglæde – ikke om at tage noget fra nogen, understreger han og tilføjer:
- Det er jo klart, at der er flere centre i de mere urbaniserede områder, så der er selvfølgelig begrænsninger på det, men de fleste byer har et fitnesscenter eller et inden for rimelig rækkevidde.
Han påpeger i samme ombæring, at det er vigtigt for kommunerne at undersøge, hvilke fitnesscentre der er i området og hvilke, der kunne have interesse i at samarbejde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
