AALBORG: For 10 mio. kr. har Aalborg Stift købt sig til et kirkerum ved Aalborgs nye sygehus. Det sker som en reaktion på, at regionspolitikerne kun vil finansiere et religionsneutralt rum, hvilket også ses ved tre andre hospitalsbyggerier, skriver Kristeligt Dagblad.
- Vi er en kristen kirke, og vil gerne have et kirkerum at udføre vores handlinger i. Nu får vi mulighed for at etablere et sted, hvor der permanent findes både altertavle, alterbord og døbefont, så folk altid kan genkende stedet som et kristent gudstjenesterum. I det religionsneutrale rum skulle vi derimod hele tiden flytte rundt på inventaret, alt efter hvem der benyttede det, siger biskop Henning Toft Bro.
På fire ud af de seks nye supersygehuse, som er under opførelse, er folkekirken gået ind og har betalt flere mio. kr. af egen lomme for at sikre, at der også kommer et særligt kristent gudstjenesterum.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.