AALBORG: FOA Nordjylland og Aalborg Kommune er gået sammen om at skaffe flere sosuer til kommunen. Midlerne er blandt andet forsøg med fleksibel arbejdstid, flere fuldtidsstillinger og ansættelse af ufaglærte, som ønsker at prøve faget, skriver Aalborg Kommune.
Den nye rammeaftale mellem FOA Nordjylland og Aalborg Kommune skal gøre det mere attraktivt at arbejde inden for ældre- og sundhedsområdet. Aftalen forpligter begge parter til at gøre arbejdsvilkårene mere fleksible og giver ufaglærte bedre mulighed for at snuse til faget, inden de beslutter sig for at gå i gang med en sosu-uddannelse. Målet er at vende udviklingen med færre ansøgere til sosu-uddannelserne og øge antallet af faglærte medarbejdere.
- Vi har store forventninger til udbyttet af vores fælles aftale, som giver os en række nye muligheder. Vi vil for eksempel fremover slå alle sosu-stillinger op som fuldtidsstillinger, og vi vil skabe flere studiejobs ved i højere grad end tidligere at bruge læge- og sygeplejestuderende som afløsere, når det er muligt, forklarer rådmand Jørgen Hein (R) fra Ældre- og Handicapforvaltningen.
MG
Læs hele aftalen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.