I mere end halvdelen af landets kommuner har over fem pct. af den voksne befolkning en psykiatrisk diagnose. Det er især lidelser som angst og depression, der fylder i statistikkerne. Det viser en Momentum-analyse på baggrund af tal fra KL's analyse- og makroenhed.
Helt præcist er fem pct. eller mere af den voksne befolkning i 51 af landets kommuner diagnosticeret med en psykisk lidelse. I toppen ligger Esbjerg Kommune, hvor 7,1 pct. inden for de seneste fem år har fået stillet mindst én psykiatrisk diagnose.
Ifølge Momentum-analysen følger det tal en landsdækkende tendens, hvor flere får konstateret en psykiatrisk sygdom, og på fem år er tallet steget fra 198.100 voksne borgere i 2013 til nu 242.000.
Formanden for KL's socialudvalg, Joy Mogensen (S), kalder udviklingen tankevækkende og understreger, at den stiller store krav til beslutningstagerne.
- Vi skal have de rette og rettidiger indsatser på hylderne, så vi kan hjælpe borgeren til at mestre eget liv via en indsats, der gør så lille et indgreb i borgerens levevis som muligt. Men hvis vi skal hjælpe flere, giver det naturligvis et pres på den økonomiske ramme, vi har til rådighed, siger hun til Momentum.
ibs
Læs mere i KL's nyhedsbrev Momentum.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.