Man har den seneste tid kunnet følge i lokale og regionale medier, hvordan Kolding Kommune har planer om at lave et forsøg med fire midlertidige hospice-pladser på et plejecenter som erstatning for de pladser, borgere fra Kolding Kommune i dag benytter på hospicer andre steder i regionen. Under overskrifterne om de fire hospice-pladser gemmer sig dog en væsentlig udfordring i definitionen af, hvad et hospice er.
Navnet 'hospice' er ikke en beskyttet betegnelse og det kan derfor være yderst vanskeligt for både borgere og professionelle, som ønsker og har behov for en hospice-plads, at navigere i. For hvad menes der egentligt, når man taler om hospice, hospice-lignende pladser, palliative medicinske afdelinger osv., for alle steder handler det om at ville give alvorligt syge og døende mennesker den bedst mulige behandling og omsorg. Nogle vil derfor også spørge, om det ikke kan være ligegyldigt, hvad vi så kalder det?
Men det er på ingen måde ligegyldigt! For der er væsentlige forskelle på et hospice og så på kommunale institutioner, der tilbyder noget, de betegner som hospice-lignende. For hvori mener de, det ligner et hospice?
En regional opgave
For det første har Sundhedsstyrelsen defineret hospice som en regional opgave. Hospice er at betragte på linje med andre specialiserede afdelinger på et sygehus. Hospicetilbuddet er derfor at betragte som en del af sygehusvæsnet, jf. Sundhedsloven § 75, stk. 4. På den baggrund er det, det tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse – nu Sundheds og Ældreministeries opfattelse, at drift af hospice ikke er en kommunal opgave.
Og i 2011 kom Sundhedsstyrelsen med en række anbefalinger for den palliative indsats i Danmark. Den palliative indsats inddeles her i basal og specialiseret palliativ indsats. Den basale palliative indsats foregår i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave (herunder almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger), mens den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave dvs., palliative afdelinger, palliative teams og hospice.
Der er dermed afgørende forskel på, hvor og til hvilke palliative problemstillinger den livstruende syge og de pårørende skal have tilbudt en hjælp.
Det specialiserede niveau har til opgave at behandle patienter med komplekse problemstillinger. Med komplekse problemstillinger forstås dels sværhedsgraden af de enkelte problemer, dels flere sammenhængende problemområder.
Her kan der være forskel
REHPA (Videnscenter for Rehabilitering og Palliation) har med udgangspunkt i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen uddraget de karakteristika, der er særlige for hospice. Det drejer sig bl.a. om at:
- Indsatsen varetages i et tværfagligt, teambaseret team
- Personalesammensætningen består af minimum fire faggrupper, herunder læge og sygeplejerske. – læge og sygeplejerske skal være fuldtidsbeskæftiget med palliativ indsats, men de øvrige faggrupper kan være deltidsbeskæftigede med palliativ indsats.
- De involverede fagprofessionelle skal have de rette kompetencer
- Der er sygeplejersker til stede døgnet rundt
- Der er adgang til palliativt kvalificeret lægebistand hele døgnet
- Der tilbydes palliativ indsats over for de pårørende – både under patientens sygdom og efter patientens død
- Der er mulighed for, at pårørende kan overnatte
- Målet er, at patienten får højest mulig livskvalitet
Det er ikke ligegyldigt, om man mødes af fagligt højtkvalificerede sygeplejersker, der har specialiseret sig i palliativ pleje eller om man mødes af plejehjemsassistenter med kendskab til basal palliation. Og der er forskel på, om der døgnet rundt er adgang til palliativt kvalificeret lægebistand eller om det er patientens egen almen praktiserende læge, der skal konsulteres ift. den smertelindrende behandling.
Der er også forskel på, om den psykolog, man mødes af er en fast del af det tværfaglige team på hospice eller om det er en almen praktiserende psykolog, der hentes ind udefra efter behov.
Find et andet navn
Alt dette af hensyn til den livstruede syge og de pårørende. Det er deres behov, der skal tages udgangspunkt i. Har de behov for en specialiseret palliativ indsats, skal denne indsats foregå på et hospice med de kompetencer, som er der. Har de ikke behov for den specialiserede palliative indsats, skal de selvfølgelig ikke på et hospice. Men skal tilbydes den fornødne hjælp og behandling i hjemmet eller på et kommunalt plejehjem.
I Hospice Forum Danmark og Foreningen for hospiceledere i Danmark kan vi kun glæde os over den udvikling, vi ser i kommunerne hen imod at efteruddanne personale for at kunne give alvorligt syge og døende borgere bedre tilbud både hjemme og andre steder – man skal blot ikke kalde sådanne tilbud for 'hospice' eller 'hospice-lignende'.
For det første fordi det ikke er hospice, for det andet fordi, hvad betyder 'hospice-lignende' og på hvilken måde, kan borgeren forvente, at det ligner et hospice? Vi vil derfor opfordre til, at man i stedet finder på et andet godt navn til disse pladser for døende borgere. Det vil give større klarhed både for borgerne og for de professionelle, som enten skal henvise til det basale niveau eller det specialiserede palliative niveau – hospice.
Landsformand for Hospice Forum Danmark, Tove Videbæk og formand for Foreningen af hospiceledere i Danmark, Dorit Simonsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
