
Der er mandefald blandt årets store festivaler efter nattens genåbningsaftale.
Først var det Northside i Aarhus, som blev aflyst. Så fulgte Roskilde Festival, og nu er Tinderbox i Odense også aflyst. Ifølge Ekstra Bladet aflyser også Musik i Lejet, Thy Rocker, Nibe Festival og Jelling Musikfestival.
Det oplyser festivalerne på deres hjemmesider. Det sker efter nattens aftale, som lægger op til, at der maksimalt må være 2.000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august.
Northside, der afholdes i Eskelunden i Aarhus, havde i 2019 35.000 gæster.
- Vi havde så inderligt håbet, at vi ikke skulle stå her igen, og det er med det tungeste festivalhjerte, vi må meddele, at Northside 2021 er aflyst, skriver Northside på sin hjemmeside.
Northside skulle for første gang være afholdt på det nye område Eskelunden, som blev indviet i går, mandag.
Både Tinderbox og Northside modtager støtte fra kommunen. Smukfest i Skanderborg, har nu også meldt ud, at den aflyses i sin kendte form, men at arrangørerne overvejer alternativer.
- Nu trækker vi i arbejdstøjet og kigger på, hvad der kan lade sig gøre under de gældende restriktioner. Men det er endnu for tidligt at sige noget om hvad og hvornår, da vi først skal have undersøgt det hele nærmere, siger talsmand Søren Eskildsen til TV2 Østjylland.
Opdateret 10.58 med information om Smukfest.
Ritzau / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.