Behandlingsforløb for patienter med lavt stofskifte skal styrkes, og man skal have tilbud om udredning og kontrol – også hvis man selv er startet op på en behandling med lægemidler som Thyroid, der ikke bruges bredt herhjemme. Sådan lyder det fra regeringen, der sammen med DF afsætter 17 mio. kr. til stofskiftebehandling.
- Som minister får jeg mange henvendelser fra stofskiftepatienter, der enten bliver afvist af speciallægerne, fordi de er i behandling med Thyroid, eller oplever, at de har fået for lidt hjælp til at blive udredt. Vi er simpelthen nødt til at hjælpe de patienter bedre, derfor sætter vi nu gang i nye initiativer, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Med de 17 mio. kr. sættes der gang i fem konkrete initiativer, herunder Ph.d.-projekter, der blandt andet skal give mere viden om den medicinske behandling, herunder om behandling med produkter med Thyroid, oprettelse af patientskoler, et nyt lægerettet værktøj til brug i udredning mm. Hertil kommer yderligere vejlednings- og oplysningsinitiativer, som Sundheds- og Ældreministeriet iværksætter sideløbende.
Initiativerne er
- Der indføres systematisk Patient Rapporterede Oplysninger (PRO), som samler op på erfaringer med behandlingskvalitet til brug i kvalitetssikring.
- Der laves et lægerettet værktøj til vejledning om udredningstilbud og henvisningsveje ved patientens vedvarende symptomer eller uafklarede lidelser.
- Der udarbejdes information til praktiserende læger om, at diagnosticering og behandling af lavt stofskifte forudsætter flere relevante blodprøver (herunder mere end én måling af TSH) samt om gældende nationale behandlingsvejledninger m.m.
- Der oprettes patientskoler for at øge forståelsen blandt patienterne for deres sygdom, for livet med en kronisk sygdom, og for hvad eventuelle symptomer eller gener, de kommer til at opleve gennem livet.
- Der etableres mere forskning fx. Ph.d.-projekter om, hvad der kendetegner patientgruppen, og om udredning og behandling, herunder særligt virkning og bivirkninger ved medicinsk behandlinger, eksempelvis med Thyroid.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.