Lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og jordemødre skal kunne uddannes i hele landet, lyder det fra regeringen og dens støttepartier, som derfor er enige om at styrke uddannelsestilbud uden for de store byer med 50 mio. kr.
Pengene fordeles til de seks professionshøjskoler, der huser velfærdsuddannelserne, oplyser uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
- Indsatsen for at styrke vores uddannelser uden for de store byer er ikke gjort med de her penge. Men nu giver vi professionshøjskolerne luft til at kunne gøre noget ekstra på uddannelserne, siger hun.
- Jeg glæder mig til at se, hvordan pengene kommer ud at leve. Det er op til skolerne selv at prioritere, hvordan pengene skal bruges, så længe de går til at udvikle og styrke velfærdsuddannelserne uden for de store byer.
De 50 mio. kr. bliver taget fra et ledigt råderum på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det skal godkendes i Folketingets finansudvalg, hvor der allerede er opbakning fra regeringens støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten.
Skolerne, som skal dele pengene, er:
- Københavns Professionshøjskole
- Professionshøjskolen Absalon
- Professionshøjskolen UC Nordjylland
- Professionshøjskolen UC Syddanmark
- Professionshøjskolen VIA University College
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.