
Sidste uge skrev Danske Regioner efter et længere forløb under på en kontrakt på Norsk Luftambulanse, der sikrer, at patienter overalt i Danmark kan få hjælp fra en akutlægehelikopter. Det oplyser Danske Regioner i en meddelelse.
Der var tale om en genudbud, som Norske Luftambulanse vandt i januar. Det første udbud, som blev gennemført i 2021, blev vundet ad Franske SAF Helicopteres, men det udbud blev der klaget over til Klagenævnet for Udbud. Selvom klagenævnet ikke fandt, at klagen skulle have opsættende virkning for kontraktunderskrivelsen, valgte de danske regioner af egen drift at starte udbuddet forfra. Det skyldtes at regionerne selv vurderede, at elementer fra en delkendelse fra klagenævnet kunne munde ud i en endelig afgørelse, som ikke ville falde ud til regionernes fordel.
Det nye udbud første altså til at Norsk Luftambulance fik opgaven, fordi de i udbuddet samlet set gav det mest fordelagtige tilbud vurderet ud fra kvalitet (vægtes 40 pct.), driftssikkerhed (vægtes 30 pct.) og pris (vægtes 30 pct.).
Endnu en tur i klagenævnet
Efter offentliggørelsen af Norsk Luftambulanse som vinder i januar valgte de to andre tilbudsgivere (SAF Helicopteres og Konsortiet Hems Denmark bestående af Babcock Scandinavian Air Ambulance og KN Helicopters) at klage til Klagenævnet for Udbud over tildelingsbeslutningen.
Den 22. februar 2023 afsagde Klagenævnet delkendelser i begge klagesager. Klagenævnet vurdererede ikke, at der var udsigt til, at nogen af klagerne ville få medhold i nogen af de nedlagte påstande. Dermed tillagde Klagenævnet ingen af klagerne opsættende virkning på kontraktindgåelsen med Norsk Luftambulanse.
Siden da frafaldt Konsortiet Hems Denmark sin klage, mens SAF Helicopteres valgte at fastholde klagen. Da SAF Helicopteres ikke siden har fremsat nye påstande, har regionerne valgt at underskrive kontrakten med Norsk Luftambulanse.
Kontrakten om at drive de danske akutlægehelikoptere træder i kraft sommeren 2025. Den har en værdi på over 130 mio. kr. og løber i ti år med mulighed for yderligere forlængelse i op til fire år. Norsk Luftambulanse var den hidtidige indehaver af kontrakten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.