dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Der kan frigives 850 årsværk i kommunerne, hvis ikke sygeplejersker og sosu-assistenter skal tælle medicin op til borgerne, mener KL efter erfaringer fra Aalborg med dosispakket medicin fra apotekterne.
Signe Goldmann, Ritzau Scanpix

KL:
Dosispakket medicin frigiver personale

Erfaringer fra Aalborg Kommune indikerer, at 850 sygeplejersker og sosu-assistenter i landets kommuner kan frigives til plejeopgaver, hvis man benytter apotekernes dosispakkede medicin.

Baseret på erfaringer i Aalborg Kommune vil 850 sygeplejersker og sosu-assistenter i landets kommuner kunne frigives til plejeopgaver, hvis man benytter apotekernes tilbud om at dosispakke borgernes medicin, vurderer KL.

Flere kommuner er allerede i gang med at få deres borgeres recepter overført til dosispakket medicin, og en aftale om særskilt at honorere de praktiserende læger for deres arbejde med dét - indført under coronaen - er nu forlænget frem til december 2022. 

I marts 2020 begyndte Aalborg Kommune indsatsen for at få flere borgere over på dosisruller fra apotekerne, og erfaringerne herfra viser, at hvis man udbreder brugen af dosispakket medicin til alle kommuner, vil det frigive de 850 årsværk i plejesektoren. Dosispakket medicin har altså et stort potentiale, mener KL.

- Det er vigtigt, at vi drøfter alle muligheder for at give medarbejderne i kommunerne mere tid til kerneopgaven. En af løsningerne er at frigive arbejdskraft ved at automatisere dosisindpakning af medicin. Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan bruge de kræfter, vi har i sundhedsvæsenet bedst muligt, siger medlem af KL's Sundheds- og Ældreudvalg Sisse Marie Welling (SF).

Stort potentiale

I øjeblikket er der kun cirka 36.000 danskere, som modtager deres medicin i dosisruller fra apoteket. Apotekernes pakkemaskiner kan levere 14-dagespakker med medicin udmålt i doser til det enkelte indtagelsestidspunkt, og det vil frigive mere tid til plejeopgaver, hvis sygeplejersker og sosu-assistenter ikke skal bruge arbejdstiden på at tælle medicin op i dosisæsker.

Apotekerforeningen ser et potentiale på mindst 100.000 flere end de nuværende brugere, hvis man fx kigger over sundet til Sverige. Her er man ligesom de øvrige nordiske lande meget længere fremme med dosispakning, og der er omkring fire gange flere dosisbrugere end i Danmark i forhold til antallet af indbyggere. Og der er flere fordele ved pakkemaskinerne, siger Apotekerforeningens formand Jesper Gulev Larsen.

- Vi kan se, at patientsikkerheden stiger, da maskinerne ikke laver fejl, og da det er nemt for brugeren at tage den rette medicin til rette tid. Man hiver blot en pose af rullen med medicin og indtager den på det tidspunkt, der står, siger han og konkluderer, at der er stor samfundsgevinster ved at udnytte de teknologiske muligheder.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/dosispakket-medicin-frigiver-personale

GDPR