BRØNDERSLEV / FREDERICIA: KMD, QAMPO, Brønderslev og Fredericia kommuner skal udvikle et digitalt planlægningsværktøj, sådan at der kommer så få forskellige hjemmehjælperne på besøg hos en borger som muligt, oplyser kommunen. Udviklingssamarbejdes mål er, at 'styrke besøgsplanlægningen på omsorgsområdet i kommunerne'.
Hvis en hjemmehjælper den sidste måned har besøgt en bestemt borger tre gange, skal det derfor være den samme, der også den fjerde gang besøger borgeren, lyder det. I dag foregår planlægningen manuelt, men fremover vil kommunens planlæggere ved hjælp af it-værktøjet kunne få en plan, der er grovsorteret og som der derfra kan redigeres i:
- Det vil betyde, at jeg har et udgangspunkt og ikke skal starte helt fra nul med at planlægge besøg. Det bliver en helt anden arbejdsgang, hvor der er mulighed for at optimere og finde de bedste løsninger til hver enkelt borger, siger Laila Kristine Mogensen, der planlægger hjemmebesøgene i Brønderslev Kommune.
Det digitale planlægningsværktøj skal integreres i KMD's it-omsorgssystem KMD Nexus, som en stor del af landets kommuner bruger til at skabe sammenhængende borgerforløb mellem blandt andre planlæggere og sagsbehandlere på sundheds- og socialområdet. It-virksomheden QAMPO står for den teknologiske udvikling af selve planlægningsværktøjet.
- Ligesom mange andre kommuner er vi pressede på vores økonomi og ressourcer. Det gør, at vi er nødt til at optimere de steder, vi kan, og lave smartere løsninger, som sikrer, at vi får lavet den mest optimale planlægning for både medarbejdere og borgere, siger Gitte Barholt, leder af Frit Valg i Brønderslev Kommune.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.