De ældste skoleelever - især pigerne - trives ringere end de yngre

Mere end hver femte pige i udskolingen er ikke glad for, hvem hun er, og generelt har børn og unge på de ældste klassetrin dårligere livskvalitet end deres yngre skolekammerater. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Ole Kirks Fond.

Undersøgelsen bygger på 7.296 besvarelser fra mere end 250 4.-9. skoleklasser fordelt på 170 skoler og måler på fem aspekter af børnenes liv: fysisk trivsel, psykisk trivsel, forældrerelation og autonomi, venner og social støtte samt trivsel i skolen.

- Denne undersøgelse viser ligesom de foregående, at børn og unge føler sig pressede i dag, og det er i sådan en grad, at det går ud over deres trivsel. Det skal vi tage meget alvorligt, siger børne- og ungefaglig konsulent i Børns Vilkår Mirjam Marie Westh.

Fysisk aktivitet og venner

I udskolingsårene er eleverne mindre fysisk aktive og synes oftere selv, at de har dårligt helbred. Igen er det særligt udtalt blandt pigerne, hvor hver femte oplever at have et dårligt eller kun nogenlunde helbred. Det samme gælder for 9 pct. af drengene.

13 pct. af pigerne og 8 pct. af drengene svarer, at de ikke har haft tid til at gøre de ting, de gerne ville i deres fritid. Samtidig svarer udskolingselever oftere end elever på mellemtrinnet, at de kun sjældent eller aldrig er sammen med deres venner.

- Jo ældre børn og unge bliver, des tydeligere mærker de også de mange krav og forventninger, der er til dem. Det gælder bl.a. et øget tempo i uddannelsessystemet og et større fokus på præstation, men også indbyrdes sociale forventninger til fx udseende og digital tilstedeværelse. Det er hverken retfærdigt eller bæredygtigt, at vi har fået skabt et system, hvor børn og unge risikerer at ende i alvorlig mistrivsel, inden de forlader folkeskolen, siger Mirjam Marie Westh.

Særlig ringe trivsel

Undersøgelsen viser, at der er grupper af børn og unge, der har det særligt svært.

En gruppe på 92 elever med anden kønsidentitet placerer sig markant dårligere på alle trivselsparametre end dem, der identificerer sig som dreng eller pige. Børn og unge med en psykiatrisk diagnose har markant dårligere livskvalitet.

Det samme gælder dem, der oplever, at deres familier har færre penge sammenlignet med dem, der oplever at have enten de samme eller flere økonomiske ressourcer end andre familier.

Se undersøgelsen fra Børns Vilkår her.

cwa